Language Lit vs Readlang

Det er kernen. I Readlang trykker du på et ord, og en hurtig maskinoversættelse dukker op med det samme, inde i teksten, på dit sprog. Det går hurtigt, det er gratis, og til at slå enkelte ord op gør det arbejdet godt.

Language Lit gør som udgangspunkt noget andet. Du trykker på et ord eller en hel vending og får en oversættelse, der er skrevet til lige præcis den sætning, hver gang, uden dagligt loft. Et fast udtryk kommer tilbage som det, det faktisk betyder, ikke som volapyk. Et ord, der kan betyde tre ting, kommer tilbage som det ene, sætningen har brug for, så du sidder ikke og læser en liste af definitioner igennem for at gætte, hvilken der passer.

Readlang har også fået AI-forklaringer, og de er gode, men de ligger lidt ude til siden. I den gratis plan er vendingsoversættelserne og AI-forklaringerne begrænset til ti om dagen, så den kontekstbevidste læsning er den del, du må rationere. Her er den sætningsbevidste oversættelse det daglige tryk, ikke funktionen, du gemmer til de svære linjer.

Og når du vil dybere, er det det samme tryk: alternative oversættelser, en gennemgang af grammatikken og af, hvorfor sætningen fungerer, som den gør, eksempelsætninger, der bruger ordet andre steder, og en visuel huskeregel, som AI’en tegner på stedet, så det sætter sig fast.

Begge apps laver de ord, du trykker på, om til flashcards og fordeler gentagelserne over tid. Forskellen er, hvad der bestemmer tidspunktet. Readlang planlægger gentagelser i SuperMemo-traditionen: et ord kravler op ad en fast stige, når du har det rigtigt, en dag, så tre dage, en uge, to uger, en måned, og den stige er den samme for hvert ord.

Language Lit regner det ud per ord. En machine learning-model holder øje med, hvordan dine gentagelser går, og forudsiger ord for ord, hvor sandsynligt det er, at du husker hvert enkelt lige nu. Når du sætter dig for at øve, får du de ord, du faktisk er begyndt at glemme, fanget lige før de glider dig af hænde, og ingen af dem, du allerede kan i søvne. For dem, der er til spaced repetition: det her er ægte FSRS, den mest avancerede planlægningsalgoritme, med gentagelseslogfilerne til at bakke det op.

Det viser sig også, mens du læser. Dine gemte ord bliver markeret på siden af netop den forudsigelse. Et ord lyser op, når du er ved at miste det, og markeringen falmer, efterhånden som din hukommelse af det bliver stærkere, indtil den er væk. Du farver ikke ord efter en status, du selv sætter. Du ser din reelle hukommelse på siden.

Du kan tage dit eget indhold med i begge. Readlang læner sig op ad sin browserudvidelse, og den er virkelig praktisk: du kan klik-oversætte dig gennem næsten hvilken som helst hjemmeside derude, og hvis det er det åbne web, du vil læse, er den udvidelse alene en fair grund til at bruge Readlang.

Language Lit er mere et sted at læse end et lag oven på andre sider. Du kan indsætte en YouTube-video og læse med til lyden, smide en nyhedsartikel ind, en EPUB, en PDF (også en scannet, så kører der OCR) eller en webside. Du starter heller ikke ved en tom hylde: du kan læse lektioner, andre, der lærer sproget, har gjort offentlige, og udgive dine egne, og der er et gratis bibliotek med mere end 40.000 klassiske bøger fra Project Gutenberg, på hvert eneste sprog, appen understøtter.

Readlang holder sig bevidst tyndt. Det lægger sig over teksten og går ellers af vejen, og hvis en enkel reader er alt, hvad du vil have, er den tilbageholdenhed en fordel, ikke en mangel.

Language Lit er mere bygget som et sted at læse end som et lag oven på et. En lektion kan læses højt med en stemme, der virkelig lyder menneskelig, ikke den flade tekst-til-tale, du holder op med at høre efter et minut. Den kan bære lige så mange billeder, du vil, eller du kan få AI’en til at lave en hel illustreret lektion, så en historie er noget, du kan se for dig, i stedet for en blok af grå tekst.

Intet af det gør Readlang dårligere til det, den satte sig for. Den gør bare mindre, med vilje. Hvilken du vil have, afhænger af, om du er ude efter en hurtig linse på tekst eller et rum at sætte dig og læse i.

Readlang oversætter til dit sprog, men selve appen betjener du på engelsk. Det er fint, hvis engelsk sidder på rygraden, og en stille ekstraskat, hvis ikke.

I Language Lit er hele appen oversat til alle 33 sprog, og hver kontekstbaseret oversættelse kommer tilbage på det sprog, du faktisk taler. Så hvis dit modersmål ikke er engelsk, læser, lærer og repeterer du inde i dit eget sprog i stedet for at sende appen gennem engelsk, sådan som de fleste læseværktøjer stiltiende forventer.

Menuerne, grammatiknoterne, forklaringerne og oversættelserne lander alle sammen et sted, du allerede tænker. For folk, der ikke har engelsk som modersmål, er det ofte hele grunden til, at et værktøj bliver hængende.